Gør det selv

Projekt på Vægten giver dig de perfekte rammer for at skabe et succesfuldt forløb. Vi guider dig i gang, giver dig de visuelle værktøjer til branding og stiller den tekniske platform til rådighed - resten er i dine hænder.

Hvordan du vil skabe den lokale opmærksomhed, hvem der skal sponsorere, hvor indvejning skal foregå, hvad det skal koste at deltage osv., er helt op til dig. Det er også op til dig at få planlagt og afholdt sjove aktiviteter og inspirerende events samt hvad det skal koste, og hvad der er gratis.

 

Inspiration til aktiviteter og events

Projekt på Vægen har allerede været afholdt flere steder rundtom i landet. I den forbindelse har der været en del sjove begivenheder, du kan bruge som inspiration. Fyld for eksempel dit program med:

- Floorball
- Foredrag med Chris MacDonald
- Kurser i sund madlavning
- Gå- og løbetræning
- Fitness i vand
- Workshops om skadesforbyggelse
- Boksetræning
- Foredrag med Peter Qvortrup
- Sport i naturen
- Cirkeltræning


Kun fantasien sætter grænser!

 

God gevinst

Intet kommer af sig selv, og naturligvis skal du forvente, at der skal gøres en indsats. Belønningen ligger til gengæld i, at du får hjulpet mange mennesker til en bedre livsstil, får sat gang i din by og skabt gode relationer – og så projektet kan give et økonomisk overskud. Projektet er også perfekt til at få tiltrukket nye medlemmer til motions- og fritidstilbud.


Få råd og vejledning hos Makers

Vi er altid klar til at hjælpe og coache dig. Du bliver mødt med en grundig introduktion, og du får desuden undervisning i brug af hjemmesiden som en del af aftalen. Logoer, beskrivelser af regler og retningsliner, tips og ideer følger også med.

En del byer rundt om i landet har allerede afholdt Projekt på Vægten og haft stor glæde af det. Vi videregiver selvfølgelig også de tips og erfaringer, andre har gjort, så du kan gøre det mindst lige så godt.

 

Sådan forløber konkurrencen